Book foredrag
Foredrag om Bogen Gandhis ven
I anne Marie petersen og gandhis fodspor
En augustdag i 1920 holdt Gandhi et stort folkemøde i tempelbyen Vellore i Sydindien. På forreste række stod en dansk kvinde, den grundtvigske missionær Anne Marie Petersen. Hun blev en nær ven af Gandhi, deltog aktivt i indernes kamp for selvstændighed og grundlagde en pigekostskole som Gandhi nedlagde grundstenen til. I ord og billeder skildre jeg hendes interessante liv i Indien og hvordan hendes møde med det enorme land og dets mennesker fik store konsekvenser for hendes missionærgerning.
Vi hører om nationalbevægelsen, hvorfor en sådan bevægelse opstod og hvorfor den appellerede til Anne Marie Petersen. Undervejs besøger vi gamle danske missionsstationer, handelskolonien Trankebar, smutter en tur til London, hvor en dansk kvinde ledsagede Gandhi ved hans besøg i 1931.
Tag med på en spændende rejse ind i bogens verden fyldt med skønne billeder. Hør om dansk missionshistorie i Indien, Anne Marie Petersens og Mahatma Gandhis liv. Indiens kamp for frihed, Eduard Løventhal, Grundtvig, Esther Færing, Ellen Hørup, og mange flere.
Foredrag Af tine elisabeth larsen
Siden 1997 har jeg afholdt foredrag på skoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, i kirker, biblioteker, medborgerhuse, foredragsklubber, foreninger m.m.
Jeg holder rigtig meget af at fortælle om de oplevelser jeg har haft, de rejser jeg har været på, de indsigter livet har givet mig og ikke mindst om de bøger jeg har skrevet.
Indien har jeg besøgt stort set hvert år siden 1997. Indien er et af de mest fascinerende lande jeg har været i med enorme kontraster og forskelle. Indien åbner alle sanser og byder velkommen til uforglemmelige oplevelser.
Mine foredrag kan kombineres og er altid ledsaget af mange billeder og effekter.
Ud over foredraget 'Om Gandhis ven - i Anne Marie Petersen og Mahatma Gandhis fodspor', holder jeg også foredrag om mange andre emner i relation til Indien. Se mere her.
Dit foredrag var fantastisk! Virkelig godt gjort, at du på så kort tid kunne føre os ind i Anne Marie Petersen’s liv, Gandhis liv og Indiens historie.....Flette det sammen, så vi hele tiden fik nye brikker til det puslespil, du lagde op for os.....Og til sidst så et samlet billede af deres liv og tid. Tak!
Ida
Reference
Tine Elisabeth Larsen har holdt foredraget ”I Mahatma Gandhi og Anne Marie Petersens fodspor” for fire forskellige hold under AOF Herlev, alle meget videbegærlige seniorer, der er særdeles rutinerede i at høre foredrag.
Alle fire hold var meget begejstrede for Tine Elisabeth Larsens foredrag.
Foredraget kæder elegant Gandhis og Anne Marie Petersens skæbner sammen, således at vi både får spændende personalfortællinger og en tankevækkende beretning om en afgørende epoke i Indiens historie.
Alt sammen fortalt af Tine Elisabeth Larsen i et meget klart og samtidig nuanceret sprog.
Jeg kan varmt anbefale Tine Elisabeth Larsen som foredragsholder.
Mag.art. Frantz Leander Hansen, leder af Senioruniversitetet under AOF Herlev.
Foredragsreferencer
Foredrag i OK- Klubben i Roskilde
Med overskriften ”I Gandhi og Anne Marie Petersens fodspor” havde OK – Klubben i Roskilde torsdag den 3. november 2011 den store fornøjelse at lægge øre til et særdeles spændende og udbytterigt foredrag om det ”nyere” Indien fortalt at Tine Elisabeth Larsen. Foredraget tog udgangspunkt i den grundtvigske missionær Anne Marie Petersen, som deltog aktivt i indernes kamp for selvstændighed, grundlagde en pigekostskole og blev nær ven med Gandhi.
Tine har en vidunderlig evne til at formidle sin store viden om Indiens historie og ikke mindst Gandhi og Anne Marie Petersen, på en måde, så tiden flyver af sted, og man har bare lyst til at høre mere.
Foredraget er desuden fornemt underbygget med powerpoint.
Med venlig hilsen
Jens Larsen
OK – Klubben i Roskilde
Foredrag i Tingbjerg kirke
Forleden gæstede Tine Elisabeth Larsen Tingbjerg Kirke med sit foredrag ”I Mahatma Gandhi og Anne Marie Petersens fodspor”. Det blev til en indholdsrig eftermiddag for de mange fremmødte. Ledsaget af yderst vedkommende billeder i gode intervaller blev vi introduceret til en verden, der for de flestes vedkommende syntes at ligge langt væk. Men hvor blev den nærværende ved Tine Elisabeth Larsens foredrag, der bevægede sig hjemmevant mellem dansk missionshistorie, Indiens historie og Anne Marie Petersens enestående engagement på bedste grundtvigske manér. At tage afsæt i den enkeltes behov og på denne måde styrke folkeligheden på stedet var noget, mange kunne genkende fra deres eget liv.” Hende må du godt invitere igen”, sagde flere bagefter.
Ulrich P.G. Vogel.
Foredrag i Hornbæk kirke
Medrivende på alle fronter. Levende og gode billeder.
Helle V.
Foredrag i Esbønderup kirke
Tine Elisabeth Larsen fortæller levende og engageret om et lille stykke dansk historie i det der skal blive verdens største demokrati, Indien. Et tankevækkende foredrag om hvordan noget der synes så ærke dansk som Grundtvig og frie skoler inspirerede Gandhi i hans reform af noget så fremmet som et indisk samfund under engelsk overherredømme. Foredraget er krydret med dejlige billeder fra det farverige Indien.
Else Rosenlund Korsholm, Esbønderup Kirke
Foredrag i AOF Ribe og Bramming
Det var en fornøjelse at høre om Indien, spændende og interessant og med meget flotte billeder.
Else
Foredrag FOF Vemmelev
Kære Tine. Det var så heldigt for os, at du kunne træde til med kort varsel, da den oprindelige foredragsholder måtte melde afbud. Vi oplevede en spændende fortælling om Anne- Marie Petersen og Gandhi og meget mere om Indien, som vi ikke vidste i forvejen. Historien blev fortalt meget levende og inspirerende, eftermiddagen fløj afsted, vi var virkelig underholdt og samtidig fik vi en masse viden. En rigtig dejlig dag. Så stor tak til dig for at komme. Jeg vil faktisk også bemærke, at alt blev fortalt i et smukt billed sprog, som man virkelig blev fanget af.
Med de bedste hilsener Annette Hansen FOF Vemmelev
Foredrag i AOF Seniorhøjskole i Gladsaxe
Tine Elisabeth Larsens' foredrag om Mahatma Gandhi og Anne Marie Petersens' venskab og samarbejde, var både spændende og tankevækkende. Under hele foredraget fornemmede man tydeligt Tines' store kærlighed til Indien. Hun fortalte livligt om det store, komplekse land, samtidigt med, at vi fik set hendes flotte, farverige billeder. Tine er en ualmindelig god foredragsholder med en stor viden, som hun gerne deler med os andre.
Helena Vangdrup AOF Seniorhøjskole i Gladsaxe