Jeg er uddannet Cand. Theol fra Københavns Universitet i 1997. Samme år afsluttede jeg den praktisk teologiske uddannelse på Pastoralseminariet.
Efter min uddannelse tog jeg til Indien og underviste på en kostskole for piger. Dette blev begyndelsen til et nyt kapitel i mit liv, med Indien som den altdominerende faktor. Da jeg forlod skolen, rejste jeg rundt for at danne mig et yderligere indtryk af landet kulturelt, religiøst og menneskeligt. Det førte senere til bogen "Anne Marie Petersen, A Danish Woman in South India. A Missionary story 1909 - 1951". Udgivet i 2000 af Lutheran Heritage Archives, Gurukul Lutheran Theological College and Research Institute, Chennai, India. Senere i 2014 udgav jeg Gandhis ven.
Ud af mit besøg i Indien tog jeg i 1997 initiativ til etablering af foreningen Dansk – Indisk Børnehjælp, hvis formål var at etablere projekter til gavn for børn og kvinder. Mens jeg var i Indien, fik jeg mange opfordringer til at komme tilbage og oprette et børnehjem for piger, og nogle måneder senere så foreningen Dansk - Indisk Børnehjælp dagens lys i januar 1998. Fra 1999 og frem til december 2020 har jeg været formand for denne forening og har besøgt landet på kryds og tværs stort set hvert år siden 1997.
Lige siden jeg var barn, har jeg følt mig tæt forbundet til alt det, som også er mellem himmel og jord, og har for alle der vil høre, holdt foredrag om tro, spiritualitet og filosofiske emner. Det har resulteret i oprettelse af diverse sammenslutninger. Senest Livssalonen. Jeg nyder at holde foredrag, samtale, lytte, etablere projekter og ikke mindst at drikke kaffe.
Jeg har taget uddannelse i projektledelse, hos Fangel Projektledelse, der bl.a. gav færdigheder i coaching og supervision, og deltagelse i en psykoterapeutisk coachuddannelse hos Center for intuition, selvudvikling og livskunst.
Reikihealer og Reikimester i 2005-2006, uddannet fra Center for Spiritualitet i Dr. Mikao Usui´s system til naturlig helbredelse og spirituel selvudvikling.
Certificeret Tankefelt terapeut i Callahan teknikkerne uddannet fra TFT Management v/Henrik Lund.
Clairvoyance workshop v. Center for Spiritualitet.
Siden Reiki Master Teacher i Dr. Mikao Usui´s system til naturlig helbredelse, spirituel selvudvikling og er indviet i Tibetansk Reiki Master Teacher-viden samt Atlantisvisdom fra Klinik Seid v. Gitte Seiding.
Uddannet astrolog fra Skolen for Bevidsthedsastrologi og fagmedlem af Astrologisk Selskab.
Uddannet EFT practitioner ved EFTMR traumeterapeut Anna Mette Strøm Dahl.
Har siden 1998 afholdt foredrag om emner vedr. Indien og skrevet flere artikler særligt om forholdene for piger og kvinder.
Se mere på min hjemmeside: tineelisabethlarsen.dk